Vinterbadeklubben Molens Pingviner - i denne tid tager vi ikke nye medlemmer ind!
Det er gratis at benytte vinterbadebroen på Kollund Mole. Vil du også gerne have adgang til omklædning, bad/sauna kræver det et medlemskab. Når man er medlem, forpligter man sig på at indgå i en rengøringsturnus. Se opslag i gangen. Saunaen er tændt i perioden 1.oktober til 30.april.Indmeldelse kan ske under menupunktet klubben, medlemskab og ved at klikke på online indmeldelse nederst på siden.
Samtidig med indmeldelsen får man tilsendt en faktura til den oplyste e-mail adresse.
Kontingentet betales en gang årligt ultimo oktober (eller ved indmeldelse). For en vinterbadesæson er kontingentet kr. 450,-. Derudover opkræves et nøgledepositum på kr. 500,-. Man må gerne være flere brugere om en nøgle. Nøglen kan erhverves ved at sende en mail til kassereren (se menupunkt kontakt/bestyrelse).
SAUNAEN ER VARM OG KLAR TIL BRUG (Tænder 1 time før):
MANDAG KL. 06.30 – 09.00
ONSDAG KL. 06.30 – 09.00 og igen kl. 15.00 – 18.00
TORSDAG KL. 17.00 – 20.00
FREDAG KL. 06.30 – 09.00
LØRDAG KL. 06.30 – 10.00
SØNDAG KL. 06.30 – 10.00 og igen kl. 14.00 - 16.00
Gæster og nye medlemmer
Badning må kun ske, såfremt du er sammen med et medlem fra klubben.
Nye medlemmer ( Prøvebadning op til 3 gange). VI OPTAGER INGEN NYE MEDLEMMER FOR TIDEN
Såfremt du ønsker at blive medlem af Vinterbadeklubben, men gerne lige vil prøve først, da er dette naturligvis muligt. Senest efter 3 badninger, bedes du indmelde dig i klubben, såfremt du fortsat ønsker at vinterbade.
Gæster ( DKK 25,- pr. badning).
Er du gæst i området, og derfor "kun" ønsker at prøve vinterbadning, da er dette muligt ved betaling af gæstegebyr på DKK 25,- pr. person.
Betaling kan ske via mobilpay, eller kontant (spørg i klubben hvordan)